2 i 1: Løbecykel og 3-hjulet løbehjul i én og samme

By fru bruun

Posted in , , ,

Reklame betalt af Kids-world.dk

Hvad er Scoot and Ride Highway Kick 1?

2i1 løbecykel fra Scoot and Ride
2i1 løbecykel fra Scoot and Ride

Scoot and Ride Highway Kick 1 er et sejt multifunktionelt børnekøretøj til de små i alderen 1-5 år. Her får du en løbecykel og løbehjul i ét og samme produkt – også kaldet en 2 i 1 løbecykel. Det er altså en god gåcykel til en 1 årig.

Skema over fakta omkring vægt og højde og alder til en Scoot and Ride Highwaykick 1-5
Skema over vægt, højde og alder til en Scoot and Ride Highwaykick 1-5

Dog er det ikke et traditionelt løbecykel eller løbehjul du får ved køb af en Scoot and Ride Highwaykick 1. Dette bliver du klogere på i min video nedenunder, hvor jeg fremviser produktet.


Test af Scoot and Ride Highway

I videoen er det mine to børn på hhv. 4 og 1 år som har prøvet Scoot and Ride Highwaykick 1.

1 årig tester

Min 1 årig er ikke så høj, da han er født præmatur. Derfor har han endnu ikke fået fuld udnytte af gåcyklen. Som det kan ses i videone kan han kun lige nå med tåspidserne. Men om 3 mdr. når han formentlig har en højde, som de fleste andre 1 årige, er han sikkert klar til at komme fremad. Han var i hvert fald vældig interesseret i at komme til at gå med gåcyklen på trods af sin højde.

1 årig tester Scoot and Ride Highwaykick 1
1 årig (højde svarende til én på 9 mdr.) tester Scoot and Ride Highwaykick 1

4 årig tester

For min 4 årige pige fik det også udfordret hende med løbehjulet med de bevægelige hjul. Det var en helt anden teknik end at cykle eller løbe på et traditionel løbehjul. Hun havde dog ingen problemer, når den var lavet som løbecykel. Men der gik nu alligevel heller ikke lang tid, før hun alligevel fik fanget teknikken på det 3-hjulet løbehjul. Der skulle dog lige lidt tilvænning til, før hun kørte flydende. Men sjovt var det…

4 årig tester Scoot and Ride Highwaykick 1
4 årig tester Scoot and Ride Highwaykick 1

Lækre detaljer og gode materialer

HighwayKick 1 fra Scoot and Ride er et virkeligt smart og på mange måder gennemført børnekøretøj til de små. Børnene kan lære mange motoriske færdigheder ved både løbecykel og løbehjul funktionen. Tja, selv som gåvogn blev det til.

Scoot and Ride Highwaykick 1 som gåvogn
1 årig kunne også bruge Scoot and Ride Highwaykick 1 som gåvogn

Forældre kan slappe af med de mange sikkerhedsdetaljer der er på køretøjet. Trods alt det den kan, ser det bare lækkert ud, men det er også nogle dejlige materialer, som er anvendt.

Materialerne er gennemført!

Du får eksempelvis et dejligt blødt gel sadel som sæde. Det sorte område er altså IKKE plastik! Hvilket gør sædet dejligt blødt at sidde på – men også skridsikker.

Sikkerheden på en Highwaykick 1 fra Scoot and Ride
Sikkerheden er i top på en Highwaykick 1 fra Scoot and Ride

Brandnavnet på “brættet” er heller ikke bare et brand, men er skrevet med skridsikker skrift. På den måde skrider børnene ikke særlig let med foden, når de står på det ved løbehjuls position.

Foran kan du også slå en “klods” ud, som forhindrer dit barn at vælte over styret, når de løber på løbehjulet. For at montere dette kræver det dog værktøj, men dette følger med. Når klodsen ikke er i brug, er den pænt skjult under ståbrættet.

Klods foran på en Scoot and Ride Highwaykick 1 som forhindre i at vælte over styret
Fjern klistermærket for at trække “Klodsen” frem vha. værktøj

Du kan også vælge dit HighwayKick 1 i mange fede farver, som alle er holdt i den støvede tone. Jeg har den i farven gul.


3 fordele hvorfor du skal vælge en 2i1 løbecykel fra Scoot and Ride

Med en Scoot and Ride Highway Kick 1 kan du let skifte mellem løbecykel og løbehjul. Helt uden brug af værktøj. Dette giver en række fordele som jeg har listet op nedenfor:

  1. Børnekøretøjet kan følge barnet fra de er 1 år til 5 år og stadig være sjov og udfordrende for både den 1 årige og den 5 årige. Da det stadig er med til at udvikle barnets motoriske færdigheder uanset om de er 1 år eller 5 år.
  2. Er du på en gåtur med et 3-4 årige barn, kan I med fordel medbringe en Scoot and Ride Highway Kick 1. Med dette på turen kan I nemt lade barnet skiftevis mellem løbehjul og løbecykel, når han/hun bliver træt af den enkelte metode. På den måde kan I måske slippe af sted med at hverken komme til at slæbe på hverken barn eller køretøj på turen.
  3. Det er selvfølgelig pladsbesparende at opbevare dette multifunktionelle børnekøretøj. Da du netop ikke behøver at eje både et løbehjul og en løbecykel til dit barn. Har du flere børn i alderen 1-5 år i husstanden, kan de også bruge det samme produkt på skift. F.eks. har jeg selv en 1 årig og en 4 årig, hvor min dreng på 1 år, kan bruge gåcyklen og min pige på 4 år kan bruge løbehjulet. Når det ikke er i brug kan det også nemt blive lagt på en hylde, da det egentlig ikke fylder ret meget og da slet ikke da det kan skilles ad i 3 dele.
Scoot and Ride Highwaykick 1 skilt ad i 3 dele
Scoot and Ride Highwaykick 1 skilt ad i 3 dele

God begynder gåcykel / løbecykel til 1 årig

Highwaykick 1 fra Scoot and Ride er en super god begynder gåcykel til en 1 årig. Den har et lavt sædehøjde og muligheden for kun at køre ligeud (eller tilbage). Dette giver en god start for en lille 1 årig. I modsætning til mange andre gåcykler får du her en gåcykel med 3 hjul istedet for 4. Hvor hjulene er placeret med 2 forrest og 1 bagerst. Altså lige det omvendte af en traditionel trehjulet med lad. Og et hjul mere end et traditionel 2 hjulet løbecykel. Derfor bliver den også kaldt for en 3-hjulet løbecykel eller et lille løbehjul med sæde. Men mest af alt ligner det den klassiske børnescooter, men det er så alligevel ikke, da du ikke drejer med styret…

Sædet kan justeres til 3 højder og kan derfor også passe en 2 årig

Leder du efter en gåcykel til en 2 årig? Er Scoot and Ride Highway Kick 1 også et perfekt match. Sædet kan nemlig sættes op i 3 højder og derved anvendes fra barnet er 1-3 år eller til når barnet rammer de 20 kg. Af den årsag kan min spinkle 4 årig også anvende denne funktion endnu, selvom hun er 4 år. Dog synes hun nu at løbehjulet er sjovest.

3 sædehøjder på en Highwaykick 1 fra Scoot and Ride
Justering af sæde i 3 højder på en Highwaykick 1 fra Scoot and Ride

Når dit barn er mere øvet i at holde balancen, kan du slå hjulene til at bevæge sig. Derpå drejer de to forreste hjul sig, når barnet læner sig til den ene eller den anden side. Minder lidt om teknikken man skal have, når man kører på en motorcykel som voksen, men hvor styret ikke kan drejes med. Fordelen er, at barnet ikke kan dreje for skarpt med hjulene, for styret bliver ikke anvendt på denne model. Altså ikke andet end som håndtag. Derved undgår barnet at blokere hjulene og at vælte, da det er en anden teknik på en Scoot and Ride Highway Kick 1. Det kræver en del balance at mestre denne teknik. Af den grund vil en 1 årig kun kunne køre frem og tilbage ellers vil barnet vælte alt for let. Så på en måde er det en balancecykel, men ikke ligesom en traditionel løbecykel på 2 hjul, vil jeg sige. Jeg tror ikke, at man umiddelbart kan få den samme fordel som med en 2 hjulet løbecykel. Således at barnet kan springe over støttehjulene på en pedalcykel, men det må tiden vise sig, når min søn, når dertil om et par år.


Den bedste 3-hjulet løbehjul til de små børn

Omdan din 2 i 1 løbecykel fra Scoot and Ride til et løbehjul. Hold let balancen med det 3-hjulet løbehjul, som er et super godt begynder løbehjul til små børn. Ligesom løbecyklen kan du også her indstille hjulene til kun at køre ligeud. Det er et godt begynder løbehjul, da barnet kan koncentrere sig fuldt ud om, hvordan de skal svinge det ene ben for at få fart på. Ved de mest traditionelle løbehjul skal barnet også forholde sig til, hvordan de skal dreje med styret. Og ved en 2 hjulet løbehjul skal de også kunne holde balancen. Her kan de altså lære at mestre teknikken med at svinge benet i første omgang med en Highway Kick 1 fra Scoot and Ride. På dette løbehjul med 3 hjul kan styret også blive justeret i 3 højder. Du vil derfor starte med et mini løbehjul, som barnet kan vokse sig større med.

3 styrhøjde på en Highwaykick 1 fra Scoot and Ride
Styret kan justeres i 3 højder på Highwaykick 1 fra Scoot and Ride

Når barnet er blevet seje til teknikken med at få fart på ved at svinge benet. Kan du (ligesom ved løbecyklen) slå låsen fra hjulene og få de bevægelige hjul, som følger barnets vægt tildeling fra side til side. Altså den samme teknik, som hvis de skulle køre på skateboard eller ved surfing på havet. Derfor tænker jeg også, at dette produkt er et godt alternativ til et skateboard. Selvfølgelig kun hvis du har et lille barn, som ønsker sig et skateboard. Da jeg tror børn af den størrelse vil få større succes med dette 3-hjulet løbehjul til børn fra Scoot and Ride end med et skateboard fra dag 1, da der er en vis tryghed i, at de kan holde ved styret.


FRU BRUUN vurderer Scoot and Ride Highwaykick 1

Scoot and Ride Highwaykick 1 er virkelig smart fundet på. Du får to produkter i et transportmiddel, som ovenikøbet er let at skifte imellem. Det er endda et produkt, som kan strække sig over mange år. En tid hvor børnene udvikler sig utrolig meget. Produktet er super god til os, hvor pladsen er trang. Hvor der ikke lige er plads til en hel vognpark af køretøjer, som man nemt kan få samlet sammen. Især hvis du har flere små børn. For så skal der gerne være et til dem, som lige skal lære at gå. Et transportmiddel til dem som skal fragte sig fra A-B til eksempelvis vuggestuen. Og der er også dem, som har det sjovt med at bruge fritiden udenfor med fart over feltet.

Anmeldelse af funktionen 3-hjulet løbehjul

Jeg er helt ovenud af begejstring for løbehjulsfunktionen, da børnene let kan komme i gang med at stå på løbehjul. Da der kun er én ting de skal forholde sig til og så klarer løbehjulet resten. Jeg er også ret vild med den sværeste grad af løbehjulet, hvor jeg tror børnene lærer nogle gode motoriske færdigheder. Noget som de kan få glæde af til senere i livet f.eks. hvis de ønsker at surfe på bølgerne, stå på skateboard eller skal tage kørekort til motorcykel.

Anmeldelse af funktionen løbecykel

Løbecyklen derimod savner jeg den gode balance børn får ved brug af en 2-hjulet løbecykel. En balance som gør, at de kan springe støttehjulene over, når de skal lære at cykle på pedalcykel. Jeg tror ikke helt, at børn kan få det samme udbytte af denne form for løbecykel. Det på trods af det kræver en vis balance for at kunne dreje løbecyklen uden at vælte. Men det må tiden vise, om jeg har ret i min antagelse eller måske har du gjort dig nogle erfaringer på dette område? Det kunne også være lækkert, hvis hjulene ved gåcyklen kunne dreje 360 graders rundt. På den måde kunne det lille barn let kan komme i alle retninger uden at først at skulle have balancen i orden. Det kunne ellers have været et fint næste step fra at køre kun fremad. Men en rigtig god begynder løbecykel til en 1 årig er det i hvert fald med funktionen som gåcykel.

Samlet vurdering af Highwaykick 1

Mine børn har synes det har været udfordrende, men også samtidigt sjovt at lære en ny teknik. Det er lidt vildt at med kun ET produkt kan en 1 årig og en 4 årig blive udfordret. Selvom de bliver udfordret, har de ikke mistet interessen for hverken løbehjul eller gåcykel, fordi de får lært den nye teknik ret hurtigt, så de kan få endnu mere glæde af deres Highwaykick 1. Som mor er jeg glad for, at 2 køretøjer til de små, kan fylde meget lidt i entreen og hurtigt kan blive klar til en ny tur.


Forhandler af Scoot and Ride Highwaykick 1

About The fru bruun

Jeg har altid interesseret mig for indretning og særlig med møbler eller ting som var anderledes end hvad alle andre havde. Derfor synes jeg også at multifunktionelle møbler er smarte ...

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

btt